|
Ane
Denne 635
| Niels Jensen Nielsen Frostholm |
født: 1838 |
død: 1906 |
Samlever: 928 Andrea Kirstine Jespersen (1842 - 1929)
|
far:
Niels Jensen Frostholm |
mor:
Kirstine Larsdatter |
Børn
Aner
|

Generation 6 fra Peder (1646)
Øresund var frosset
Beskrivelse
Niels Jensen Nielsen Frostholm
1838 den 12.December fødtes i Hørdum Niels Jensen Nielsen Frostholm, der den 1.December 1863 viedes til Andrea Kirstine Jespersen af Thisted.
De havde Bopæl i Thisted, og han døde i 1906, 68 Aar gammel, hvorimod hans Enke, da denne Stamtavle nedskrives i 1922, endnu er rask og fuldstændig aandsfrisk.
Hun fødtes i Thisted den 14.Juli 1842 (tilføj.: døde i Thisted 28/1 1929, 87 Aar gammel).
Niels Jensen Nielsen Frostholm, der i 1864 blev udtaget til Postkører mellem Thisted og Nykøbing Mors, og som saadan Gang paa Gang irriterede Fjenden *2 ved paa sit Posthorn at blæse mangt et Stykke nationale Melodier, drev i mange Aar Fiskehandel, saavel en gros som en detail, og han var agtet og afholdt af sine Medborgere. Et Træk fra hans Genvordigheder i 1864 kan jeg ikke undlade at anføre. Fjenden havde en Dag, fordi man var irriteret af hans nationale Sindelag,
bemægtiget sig saavel hans Heste som Postvognen og anbragt begge Dele under Vagtmandskabets Beskyttelse. Men min Fader vilde ikke lade dette sidde paa sig, og en Nat, medens Vagten sov trygt ovenpaa et større Sold, listede han sig ind i paagældende Stald, fik sine Heste fri og spændt for Vognen, og med nogle muntre Piskesmæld kørte han sin Befordring hen på et sikkert Sted.
*2 Den omtalte fjende var de tyske tropper, som efter slaget ved Dybbøl, april 1864, trak op i Jylland helt til Skagen og først efter underskrivelse af fredstraktaten i november samme år forlod Danmark. KF
Hvad min Moder angaar, blev hun tidligt forældreløs. Hendes Fader druknede på en Sejltur fra Lemvig til Thisted, da hun var ganske spæd, og hendes Moder døde, da hun var 10 Aar gammel. Derefter var hun et Par Aar i Huset hos et Par gamle Tanter, hvorefter hun maatte kæmpe sig igennem Livet ved egen Hjælp, indtil hun blev gift.
Vi Børn har de allerbedste Minder fra vore Barndomsaar, thi selv om vi er udgaaet fra et fattigt Hjem, saa veed vi, at Hæderlighed og Ærlighed altid sad til Højbords i dette. Og især hænger vi alle nu med den største Kærlighed ved vor kære, gamle Moder. Ingen Moder har mere end hun fulgt sine Børn på Livets Vej, og enhver nok saa lille Begivenhed i deres Liv har hun husket lige paa Stikdagen.
Ægteparret havde 11 Børn, hvoraf de fleste døde i meget ung Alder. Af Børnene har 3 Sønner ved Ægteskab ført Slægten videre."
citat Oscar Frostholm, Viborg 1922
|