Træplantningsgruppe

i Bedsteforældrenes Klimaaktion Fyn kontakt Peter Yde Frostholm peter@pyf.dk

Hent som pdf

Skovrejsning

I klimabevægelsen leder vi efter måder at gavne den grønne omstilling, der kan give folket håb og få os selv til at synes vi gør en forskel. Al velment snak der endnu ikke har knækket kurven, giver os følelsen af afmagt. Når vi er henvist til at vente, på dem der har magten, risikerer vi at miste håbet og bebrejde os selv og hinanden. For at gribe håbet må vi gøre noget selv og sammen. Vi må tage folkebevægelsen alvorligt, stoppe snakken og tage sagen i egen hånd.
Vi må tilbyde folkebevægelsen et meningsfyldt fællesskab, hvor vi rækker ud mod danskerne. Vi kan skabe en skovrejsningsgruppe og håbe den breder sig og bliver en bevægelse.
Ude i landet er der mange ’husmandssteder’, som er for små til at leve af som landbrug. I stedet plejer man at forpagte jorden ud til den nærmeste storbonde. Men husmanden har også muligheden for at omlægge landbrugsjorden til skov. Omlægger man mere en 2 ha., kan man få EU støtte, både til omlægning og som hektarstøtte de næste mange år. Måske er der flere der hellere vil eje en skov end en mark som landmanden sprøjter. Og måske er der flere almindelige borgere der gerne vil bruge tid på at plante træer. Det er vel værd at forsøge.
Husmanden og hans kone, eller huskvinden og hendes mand (det er ikke en vind), mister en årlig indtægt på at forpagte ud, men kan stadig eje sin dyrebare (precious) jord og kan prale af at have hjulpet klimaet. Og kan glædes over skoven.
Borgeren kan pudse glorien, hvis de har det behov, under alle omstændigheder kan de gøre en forskel sammen med andre, som bliver deres ligesindede.
Folket forbliver samlet i bestræbelserne på at redde kloden og behøver ikke slås om de sidste ressourcer.
Staten (som jo for resten er os) behøver ikke bruge penge på at købe jorden, men kan glæde sig over at husmændene frivilligt overgiver jorden, som storbønderne ellers sidder på.
Klimaet gavnes når der bliver mindre jord der pløjes og der bliver flere træer til at optage CO2.
Klimaet gavnes endnu mere hvis endnu flere klimatosser finder gummistøvlerne og havespaden frem i indland og udland og iland, i by og på land, i ørken og tundra og en dag lever Grønland op til sit navn.

I bogen Klimaskoven står at læse:
Øges dagens skovareal fra 14% til 35 % af landarealet, vil man kunne
opnå en 50 % reduktion af den årlige danske netto-CO2-udledning.
Bogen kan downloades gratis: https://drive.google.com/file/d/1X0fDL9ACkEuYq_FTe2J1nI2g2zBxct_N/view?usp=sharing

Lidt tal
En ha. skov i god vækst optager ca. 10 tons CO2 årligt
En danskers CO2 udslip er gennemsnitligt 7 tons årligt, uden at regne med import. Brutto er det nærmere 10 tons.

Hvis man planter et træ, eller busk pr. meter skal der plantes 10000 på en ha.
Hvis en dansker der bruger 10 tons CO2 skal være neutral, skal han plante 10000 træer. Regn selv videre.

Regeringen ønsker at opkøbe lavere liggende jorden og plante skov.
De store landbrug der omlægger til skov, må forventes at plante produktionsskov.
Det er ikke vores gebet at hjælpe, vi er mere i vejen.
Vi kan til gengæld gå efter de mindre landejendomme, som ikke behøver profitere af driften. Her kan vi måske endda få lov at plante naturskov, dvs. med stor biodiversitet og uden nævneværdig hugst.


Små bedrifter i Danmark

husmandsbrug

Bedrifter (antal)

Samlet dyrket areal (ha)

Hele landet

 

 

bedrifter 2018

 

 

0,1 - 4,9 ha

857

1522

5,0 - 9,9 ha

7199

52063

10,0 - 14,9 ha

3623

45261

 

11679

98846

Målgruppen husmænd råder altså over knap 100000 ha.

Et sidespring der kan springes over:
Ved at bruge en spade, opnår man at komme nærmere naturen, og kan meditere over maskinernes magt. Når jeg betaler for at få en maskine til at gøre arbejdet, skal jeg først tjene penge og derved producere. Samtidig tjener maskinejeren ind så han kan forbruge, hvilket skaber produktion. Derudover bruger maskinen olie og udleder CO2, og slitagen af den skaber med tiden behov for at producere en ny maskine. Alle implicerede mangler motion og må ty til motionscenterets maskiner. Den liberale vil klappe i sine små griske hænder over al den produktivitet, mens arbejderen og moder jord bliver stressede og ønsker sig tilbage til dengang, der var tid at nyde livet, mens man gravede med sin spade under lærkens trille (om sommeren). Måske er maskinens egentlige egenskab at den hurtigere graver vores egen grav.

Hvordan gør vi?
Jordejeren skal informeres om sin mulighed for at gøre et klimavenligt tiltag. Hun skal besøges og have forelagt muligheder, fordele og ulemper. Hun skal have tid at opsige en eventuel forpagtningsaftale. Hun skal nå at søge tilladelse hos kommunen og støtte hos EU. Man planter fra slut oktober til det tidlige forår, og der skal bestilles planter i god tid. Måske er der behov for vores assistance ved valg af planter. Vi vil jo nok stille krav til biodiversitet og sige fra over for juletræer og ensartede rækker af produktionstræ. Derimod vil vi stile mod naturskov, men naturligvis give lov til at jordejeren sanker brænde, mod at hun planter nyt og selv betaler træerne. Til gengæld stiller vi gratis et arbejdshold med egne spader til rådighed, efter at jordejeren har ompløjet marken, så vi dog kan være lidt effektive.
Vi har også nok at gøre med at skaffe folk. En hjemmeside hvor jordejere og gravehold kan melde sig er nødvendig, men ikke nær nok. Vi må organisere os og arbejde målbevidst, både som landsdækkende organisation, og som lokale grupper der kontakter de implicerede.
Landboforeningen kontaktes, de kan sprede budskabet til de enkelte jordejere. Kommunen kontaktes, de har alle planer for egnede plantesteder. Borgermøde afholdes, så budskabet kan serveres i øjenhøjde og modstand kan opblødes. Pjecer kan leveres i postkasser og mailbokse. Husmænd skal besøges efter aftale og god kontakt skal opnås. Vores tilknyttede biolog vejleder med hensyn til plantevalg og jordtype. Løbende information er guld værd.

Vi skal nu have samlet folket omkring dette nye tiltag der i bedste Dalgas stil har mottoet: Hvad opad tabes, må nedad vindes. Det moderne menneske skal måske lokkes med fakta om hvor meget et spadestik gavner, hvor mange dage man er om at blive CO2 neutral og en app kan de næppe undvære. På hjemmeside og app kan man følge med i hvor og hvornår der plantes, og man kan ønske bestemte arbejdsdage. Der skal organiseres samkørsel på dagen, evt. betalt af en lokal klimavenlig vognmand. Den enkelte graver skal selv medbringe redskab, men der kan arbejdes to og to, så det halve kan være nok. Hvis det bliver en succes kan vi få fremstillet en særlig klimaspade med plads til et hak for hver 100 træer og en skala til 10000, spadefabrikken sponsorerer sikkert gerne.

Hvorvidt det bliver en trend er svært at spå om. Det afhænger selvfølgelig lidt af os, men mest af om dette moderne menneske er parat til at glemme sin indlærte tro på maskinens guddommelige kraft og teknologiens evne til at løse alle problemer. Øvelsen handler jo om give håb ved at involvere folket i omstillingen til en bedre verden, med plads til mennesker og udnyttelse af deres ressourcer i stedet for jordens. Vi der er gået på gaden i protest, kender følelsen af sammenhold og fælles vilje, som er endnu stærkere i et sammentømret arbejdssjak. En demokratisk kolhos kan måske blive ståstedet for den folkelige nyfortolkning af samfund og velfærd, i pagt med naturen.

Bedsteforældrenes klimaaktion kan organisere projektet, især hvis alle lokalafdelinger er med. Men vi må appellere til de unge, der er bedre til at grave.
I første omgang vil jeg Peter, forelægge ideen for klimabevægelsen på fællesmødet den 18. januar, som kan være interesseret i at deltage. Derudover er det oplagt at invitere Danmarks Naturfredningsforening med ombord.

KH Peter Frostholm
Bedsteforældrenes Klimaaktion Fyn
peter@pyf.dk