Husmandsstedet på 8 tønder land ligger lunt i en lysning i skoven der kaldes Sibirien. Landbruget er nedlagt og jorden er overgivet til naturens orden, pånær have og grøntsagsstykke. Det bakkede terræn giver en varieret natur, med flere områder der er oversvømmede om vinteren.

Miljøstyrelsen har i 2015 klassificeret området som kalkoverdrev, forstår vi, uden at de har meddelt os noget. Betegnelsen skyldes velsagtens de planter styrelsen har registreret ved en besigtigelse. Dog er jorden stenet lerjord.

Vi overtog ejendommen i 1989 efter en enke der var født på gården. Hun og hendes mand havde dyrket landbrug, med korn og malkekøer. Ved siden af arbejdede han på det nærliggende gods og kørte mælkevogn.

Jorden havde været forpagtet ud og blev overgivet til os, dybdepløjet, så mange store sten lå i overfladen. Vådområderne var drænet og pløjet, trods vanskelighed med stejle skrænter og vand langt frem i foråret.

Vi omlagde jorden til økologisk brug, dyrkede korn og kartofler første år og udlagde græs til får og havde fritgående svin. Vi tilplantede det mest vandlidende område med træer, pil, rødel, ask, tørst, birk og lind. En højtliggende knold blev tilplantet med buske og gran. Et område som vi kalder månekrateret fik lov at danne sø, og gro til med dunhammer og pil. Søen blev senere drænet væk af kommunen, da den indimellem oversvømmede vejen. En mindre birkelund blev plantet midt i området. Et læhegn ved grøntsagstykket blev plantet med birk, lind og hassel.

Vi dyrkede jorden i 20 år, efterhånden mest som fåre og hesteafgræsning. Et område der ligger i skygge af bøgeskoven fik lov at springe i skov, mestendels ask, ahorn og rødel. De små bøgetræer der kommer op får aldrig lov at blive store. Modertræerne holder dem vel i skak. To vådområder lod vi ligge, så de groede til med især pil, ranunkel og siv. Hvor hestene er blevet fodret med æbler vokser der mange forskellige nye æblesorter op. Nogle smager rigtig godt, andre kan rådyrene bedre lide.

Nu slår vi en sti gennem græsset, som vi kalder Jorden Rundt, en gang om året. Rådyrene er gode til at vedligeholde stien. Musene er mangfoldige i græsset som visner ned og ikke bliver slået. Engmyrer har lavet et hav af tuer og tiltrækker grønspætten. Lærken og svalen foretrækker hestemarkerne på den anden side af vejen, mens spurvefuglene og sangerne er glade for slåenbusken der omkranser marken til to sider. Uglen bor i skoven og har nemt ved at finde mus. Fasaner, rådyr, ræv og hare har deres daglige gang og stålorm og snog ser vi ofte. De har nok hørt at vi ikke skyder dem.

Vi syntes det kunne være sjov at registrere hvilke arter der vokser op på netop dette sted. Interessant at se hvad der sker når naturen for lov at bestemme, med baggrund i at jorden har været dyrket i flere hundrede år og blev efterladt som græsmark. Udgangspunktet for registreringen er Miljøstyrelsens artsliste, som er tilgængelig på nettet. Derudover har vores botanikerdatter leveret sine registreringer. Vi går så frem på ganske uvidenskabelig facon, med hjælp fra Nordens Flora og nøgler hvad vi indmellem finder. Listen bliver længere hele tiden. Nok mest fordi vi har overset nogle arter, ikke fordi de bare kommer væltende.

Hvordan begrænser man sig, når tanken er at registrere vilde planter? Det er der sikkert flere definitioner på. Vi skelner ikke så nøje, men tager kun det med der vokser på marken, om vi selv har sået det, plantet eller det er en fugl, en hest eller en hare, der har skidt det ud. Hvorvidt det er hjemmehørende er heller ikke aktuelt at skelne imellem. Robinie er sået og udplantet ligesom Lupin, som også stammer fra Nordamerika og kan være naturaliseret. Derimod er Redwood ikke med i herbariet, da det kun findes i beskyttede haver.

Klimamæssigt regner man med at 1 ha. skov optager 11 ton CO2 årligt.
En græsmark der ligger brak optager omkring 4 tons CO2. Hos os er ca en trediedel skov. Et slag på tasken giver 25 tons CO2 optag på vores 4 Ha., når vi trækker fra at der er noget græs der slåes.

Når man taler biodiversitet er der ikke nogen sjældne arter, men dog en god spredning. Skov og overdrev giver da også mest diversitet frem for andre biotoper, siger videnskaben.

For 35 år siden da vi flyttede hertil boede der 7 landmænd i Sibirien, hvoraf de 4 var fuldtids landmænd med malkekøer og grise og høns. I dag er der kun en landmand tilbage, og han har slagtekvæg på stald. Derudover lejer en storbonde sig ind og dyrker korn. Som for resten af landet er familielandbrug presset ud og de der sidder tilbage med et nedlagt landbrug, forpagter gerne jorden ud.

Med nutidens snak om at give landbrugsområder tilbage til naturen, ligger der måske et potentiale i at urentable områder som Sibirien lægges brak så naturen selv kan få lov.

Peter Frostholm