Det Rene Vand
Vester Skerninge
Svendborg Kommunes indsatsplan for rent drikkevand. Kort fortalt.
Man kan ikke tvinge landmændene til at gemme sprøjten væk. Og hvis de går med til at stoppe forureningen, skal de kompenseres med noget der svarer til halvdelen af landbrugsjordens værdi. Man kan synes det er rimeligt, men man kan også kalde det beskyttelsespenge.
Vandværkerne har ingen lovhjemmel til at tvinge noget igennem. Også selvom kommunen skriver at Svendborg Kommune vil påbyde de nødvendige rådighedsindskrænkninger. Det kan tolkes som ekspropriation, men det er der ikke lovhjemmel til. Og ifølge Jesper Kiel, formand for Teknik og Miljø, vil kommunen ikke følge sådanne sager til dørs ved at gå rettens vej. Man venter med andre ord på at der kommer en ny regering der indfører et sprøjteforbud.
Vester Skeringe Vandværks bestyrelse lægger op til at finde den billigste løsning. Det kan synes som en fornuftig indstilling set fra forbrugernes synspunkt. Vi vil gerne have billigt vand.
Der er principielt to muligheder. Man kan betale landmændene fra at forurene, eller man kan opkøbe jorden og selv stå for at beskytte drikkevandet. I kommunens plan figurerer der priser for pesticidfri drift, altså hvad skal der betales til landmændene for at stoppe forureningen. For Vester Skerninge Vandværk vil det koste 7,7 millioner at beskytte den vigtigste tredjedel på 77 ha. som er kaldt zone 1, og defineret som der hvor grundvandet er mindre end 25 år om at løbe til pumpen. De øvrige 2 tredjedele kan man forestille sig bliver lige så dyre at beskytte, men der lægges op til at tage den senere, hvilket kun forværrer situationen for de områder. Jo længere tid der går før forureningskilden stoppes, jo værre bliver problemet.
Den anden mulighed kræver at befolkningen kommer op af stolene og tager sagen i egen hånd. Andelshaverne i vandværket er de samme som vandmodtagerne, som er noget nær hele befolkningen fra Hundstrup til Fjellebroen og fra Vester Skerninge til Ulbølle. 1600 huse med ca 3000 beboere.
Hvis vi opkøber jorden og planter skov kan vi sikre drikkevandet for de næste mange generationer. Det kunne blive et enestående fælles projekt, hvor vi omdanner området nord for Vester Skerninge til byens park hvor alt kan ske. Der kan blive fredskov, som er sluttet skov af højstammede træer. Der kan blive vild urørt skov der vokser til af sig selv og giver den bedste biodiversitet. Der kan blive rekreative områder, med shelter og bålpladser, søer og vandhuller og dyreliv. Der kan blive cykelsti, så børnene kan cykle sikkert i skole. Der kan blive plads til at lufte hunden og dyrke motionen. Der kan blive skolehave og skovbørnehave og den vilde legeplads som mangler i byen.
Det vil koste, men det vil også gøre Vester Skerninge til et anderledes attraktivt bosted og puste liv i fællesskabet også mellem de forskellige områder. Vi skal nok regne med at løsningen er dobbelt så dyr som et rent sprøjteforbud. Et estimat vil være 6500 kr pr husstand når tilskud fra drikkevandsfonden er regnet med. Betalt over 5 år vil det betyde ca. 650 kr om året pr person.
Alternativet til selv at tage hånd om problemet er at jordene bliver udlagt til juletræer, golfbane eller jernmarker. Og hvem ved om den næste Venstre regering igen tillader pesticiddrift.
I indsatsplanen er der også muligheder for at trekke sagen i langdrag. Det kunne være godt at omgå ved at handle selv.