Supplerende tekst
Fremlægning af vores forslag om skov.
zone 1 er ca 77 ha
Vi foreslår at vandværket arbejder for at jordene over vandmagasinerne bliver omlagt til skov. Der hvor lodsejerne ikke selv planter skov bør vi opkøbe jorden, hvis det er muligt.
Andelshaverne er også beboerne og bør gå sammen om at sikre drikkevand og natur. Projektet må ikke berøre driften men betales udover via vandforbruget.
Sprøjtefri zone
Vi forventer at en ny regering indfører et sprøjteforbud, men vi kan ikke vide hvornår, hvor og hvem der skal betale.
Det bliver næppe et straksforbud.
Hvad menes med særligt sårbare områder. Gælder det os?
Vil staten betale kompensation, eller må vi selv.
En løsning for vandværket er at betale kompensation. Kommunen foreslår 100.000 til 110000 kr. pr. hektar.
Kan vi mon være sikre på at det bliver en permanent løsning, der tinglyses for al fremtid.
Kan vi være sikre på at en ny regering ikke ændrer loven.
Kan vi regne med at sprøjteforbuddet kontrolleres? Som der er nu bliver BNBO ikke kontrolleret.
Hvad kan landmanden bruge jorden til efter sprøjteforbuddet?
Vi kan ikke vide om det bliver økolandbrug, skov, juletræer, golfbane, jernmarker. Eller om lodsejer sælger til en udenlandsk opkøber.
Skov
Vi foreslår at zone 1 opkøbes, hvis lodsejerne vil.
Områder der plantes til med skov skal ikke indgå.
Vi vil få en permanent ordning med fredskov der ikke må opdyrkes til landbrug.
Vi kan oprette et stort rekreativt område nord for Vester Skerninge,
til glæde og gavn for beboere og husejere.
Ved at lukke dræn kan vi få naturlige vådområder og undgå udledninger til åer og hav.
Skoven gavner klima, mindske nitratudledning og gavne biodiversitet og giver tiltrængt natur til området.
Rekreativt område
En fælles skov vil være ejet af beboerne og indrettes og bruges efter beboernes ønsker.
Der er mulighed for at lave en blandet løsning med både brugsskov og urørt skov, enge og søer og plads til at boltre sig på.
Anlæg og pasning og brug af området bliver et fælles anliggende og kan skabe fællesskab og styrke sammenhængen i hele området. Vi kan selv gøre noget for at undgå at folk flytter fra land til by.
Forslag til generalforsamlingen 2026
Vi håber at bestyrelsen tager opgaven på sig. Hvis ikke foreslår vi en afstemning ved generalforsamlingen.
Vores forslag lyder:
Bestyrelsen påtager sig at undersøge muligheden for at plante skov, frem til næste generalforsamling, hvor vi kan tage stilling til et mere eksakt forslag.
Bestyrelsen kan bede frivillige andelshavere deltage i arbejdet.
|