Farvel til Vera Kristense Frostholm ved kisten

Ord til mor

fra Peter

Mor

Uden dig var der ingen af os der var her.

5 børn 9 børnebørn og 19 oldebørn.

Vi skylder dig livet.

Uden dig er vi på Herrens mark.

Mor

Du fandt dig i livet.

Du fandt dig i din skæbne.

Du var til for os.

Du var den sidste af din slags.

Mor

Du var der altid med te og madder

når vi kom hjem fra skole

og du sendte os hurtigt ud at lege med vennerne

Overvågning og pædagoger var der ikke brug for

du stolede på os

vi vidste du var der

Mor

Du læste godnathistorie

Sket er sket, sagde Buster Blånæse

verden går stadig fremad

man skal ikke lade sig kyse

og så sang du Solen er så rød mor

Mor

Du var på evig ulønnet kontrakt

Du passede børn og gamle og syge og far

skurede skrubbede sled og slæbte

stod i kø ved bank posthus skat og sygekasse

Da vi børn blev store

ville du også gerne prøve at tjene penge

men det tillod kontrakten ikke

du gik tiden ud

så lang er en evighed altså

Mor

Du lod børnene komme til dig

Du lod de unge bo i dit hus

Du lod fars faster dø i din seng

Du tog dig af din svigermor, når din mand ikke orkede

Du tog dig af naboen når det rablede

Du passede far til det sidste

Du var der altid for os

Du levede for andre

Mor

Når vi spurgte dig hvordan du havde det

var svaret altid, som man nu kan have det.

Du var alene i 17 år efter far

bevæbnet med strikketøj og en god bog

overkom du stilheden

mens børnebørn defilerede forbi og præsenterede nye oldebørn

du kunne huske navnene på og strikke sokker til

Mor

Du har overlevet alle de gamle.

Du har set venner og familie smuldre væk.

Du har som den sidste holdt sammen på familien.

Det var din livsgerning.

Vi er Frostholm familien.

Men vi er først og fremmest Stensner.

Mor

Du gruede for at blive hundrede

du kunne ikke lide at blive fejret

Men du narrede fjenden i Ålborg

for du var her jo i hundrede år

når vi tæller de 9 måneder med

i din mors mave

Mor

Du satte altid dit lys under en skæppe

Du bar altid følelserne inden for tøjet

Du lyttede mere end du talte

Du var smuk som et blomsterbarn

Du var kærlig som kun en mor

Du var stolt af at høre til det jævne folk

Du var blufærdig som en skolepige

Du var blid som en due

Du var klog på livet

Du var aldrig belærende

Hvis der var flere af din slags,

ville verden være et bedre sted.

Men din slags laves ikke mere

Mor

Du var vores ledestjerne

Den sidste af de gamle

Nu er det os der er de gamle.

Lad os i fællesskab holde sammen på flokken.

Hvordan skal vi dog vise vej
lige så opofrende som dig

vi er på Fruens mark

Mor

Du brugte aldrig store ord

du sagde ikke at du elsker os

hvorfor forfladige det der er indlysende

Mor

Du var elsket

Du er savnet

Du lever videre i vores sind

God rejse

Hils far og de gamle